Videndeling
Her kan du finde korte beskrivelser af forskellige emner.
Vi bruger ordet ”traume” lidt løst i hverdage. Ofte læser eller hører vi ”det var en voldsom handling, han blev slået og han må være blevet så traumatiseret”, ”det var så traumatiserende, da hun talte sådan til mig”, ”oplevelsen var et stort traume for hende”. Det er næsten som om vi forventer, at når noget alvorligt sker, så skal vi ende med en traumatisering. Men hvornår er noget et traume?
Traume betyder skade eller sår. I den lægelige verden bruger man begrebet traume om fysiske skader efter fx ulykker. I psykologien bruges begrebet traume om en svær oplevelse, som en person har haft. En oplevelse som det enkelte menneske ikke kan mestre. Traumet er en reaktion på en uudholdelig hændelse, der overvælder vores nervesystem.
Ikke alle svære hændelser er traumatiske. Vi oplever mange voldsomme ting gennem livet, som kan være svære at rumme, men gennem bearbejdning, tid og rummelighed, bliver hændelserne til minder om noget svært vi engang har oplevet. Men hvis vi oplever hændelser som er for voldsomme til, at vi som enkeltpersoner kan rumme dem – og der samtidig ikke har været nogle støttende personer tilgængelige for os, som kan trøste og hjælpe os med at bearbejde oplevelse, så risikere vi at hændelsen/oplevelsen, bliver et traume.
Oprindelig handlede tilknytningen om relationen mellem mor og barn – en vinkel der er lidt for simpel i dag, da der ofte er andre end kun mødre involveret i omsorgen for småbørn i dag. I dag er der selvfølgelig også fædre og andre familiemedlemmer, som søskende, bedsteforældre, onkler, tanter osv. involveret i omsorgen for de småbørn i familien.
Tilknytning kan beskrives som det specielle bånd som opstår mellem et barn og barnets vigtigste omsorgsgivere, når omsorgsgiverne er fysisk og følelsesmæssig tilgængelig for barnet, er sensitive overfor barnets signaler og respondere på dem, så barnet føler sig forstået, accepteret og varetaget.
Lige fra vi bliver født knytter vi os til vores omsorgspersoner. Det er indkodet i vores gener at knytte os, at skabe bånd, og det er lige så afgørende for vores overlevelse, helbred, trivsel og funktion i hverdagen, som vores grundlæggende behov som føde, væske, søvn m.m.
Tilknytning handler om, hvordan vi som mennesker bruger bestemte personer til tryghed og beskyttelse i situationer der kan opleves som faretruende. Spædbørn er dybt afhængige af sine omsorgsgivere for at overleve, udvikle sig, trives og fungere.
Når vi taler om tilknytning, så taler vi om forskellige tilknytningsmønstre, trygge og utrygge. Det tilknytningsmønster barnet udvikler, trygt eller utrygt, bliver afgørende for hvordan vi senere i livet som voksne indgår i relationer med andre – for eksempel til en partner, egne børn, arbejdskolleger, chefer og venner.
Trygt tilknyttede børn har omsorgsgivere, der er tilgængelige for dem. Børnene ved, at de altid kan finde sikkerhed hos deres omsorgsgivere – og at de kan blive støttet og trøstet, så snart de har brug for det.
Børn med en utryg tilknytning har ikke oplevet at have forudsigelige omsorgsgivere, som har reageret når barnet har haft brug for tryghed og beskyttelse.
Børn knytter sig til de omsorgsgivere som tager sig af det. Børn knytter sig uanset om dette mønster er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt, altså om barnet kan stole på, at dets omsorgsgivere er der for dem eller ej. Tilknytningsmønsteret danner grundlag for hvordan barnet senere hen vil møde omverden – med tillid eller mistillid.
Følelser er vores kompas i livet – de fortæller os hvad der føles rigtigt og forkert, hvad vi kan lide og ikke kan lide, og hvilken retning vi skal følge.
Vi fødes med følelser, men som spædbørn er vi ikke bevidste om dem. Vi lærer først at blive bevidste om vores følelser i samspil med vores omsorgsgivere. Spædbørn kan godt mærke hvad der føles godt og ikke godt, men de er ikke i stand til at udtrykke det endnu.
Børn opsøger samspil hvor deres følelser bliver spejlet. Det er disse samspil der lærer børn at mærke egne følelser, kategorisere dem og til sidst udtrykke dem. Hvis vi ikke spejler børns følelser, så lærer børn ikke at kategorisere dem. Børnene vil ikke kunne genkende følelserne hos sig selv senere i livet og vil ikke have et sprog for følelserne.
At kunne regulere sine følelser er ligeså vigtigt som at kunne mærke dem og give udtryk for dem. Vi bruger følelser til at præcisere hvad det er vi gerne vil. Hvis nogen overskrider vores grænser, mærker vi det og skal kunne sige fra overfor dette. Vi bruger vores tone, krop og mimik til at vise hvordan vi har det eller hvad vores intention er. Det kan også handle om andre følelser som glæde, overraskelse, tristhed osv. Følelserne kan gradbøjes og føles mere intense på forskellige tidspunkter. Følelserne kan kombineres og give en helt tredje følelse.
Mentalisering handler om mentale tilstande hos os selv og andre. Dvs. at opfatte egne og andres følelser, og forstå intentionerne bag egne og andres handlinger.
Mentalisering hjælper os med skabe sammenhæng og mening i den interaktion vi har med andre mennesker. Vi mentaliserer hver dag, bevidst og ubevidst. Mentalisering skaber forbindelse til andre. Vi kan justere på de relationer vi har til andre mennesker og på ny prøve at forstå hvorfor de, og vi selv, tænker, siger, føler og handler som vi gør. Når vi gør alt det sammen, så mentaliserer vi.
Mentalisering er ikke noget vi kan fra fødslen af. Vi er alle født med forudsætninger for at kunne lære at mentalisere, men mentalisering læres først i samspil med andre. I begyndelsen er vi helt afhængige af, at andre spejler os og hjælper med at regulere os følelsesmæssigt. Det betyder jo også, at vi hvis vi ikke har nogen til at spejle vores følelser og hjælpe os i vores udvikling, så påvirker det udviklingen af vores evne til mentalisering – om vi kan forstå vores egne og andres følelser og intentionerne bag dem.
Mentalisering udvikler sig ikke hos alle og det kan skyldes forskellige forhold i opvæksten som fx omsorgssvigt eller manglende tilknytning til omsorgsgiver. Men det kan altid læres. Mentalisering kan læres gennem hele livet. Det betyder også, at børn og unge, der ikke er vokset op i et støttende og trygt miljø, stadig kan lære at mentalisere, hvis de indgår i mentaliserende omgivelser.
Advarsel – dette afsnit indeholder beskrivelser af seksuelle overgreb.
Definitioner af seksuelle overgreb kan være forskellige. Politiet og retssystemet benytter nogle juridiske begreber som har betydning for deres arbejdsområde. Andre regi fokuserer måske mere på de psykosociale forhold omkring overgrebet. Jeg benytter denne: Et seksuelt overgreb er en seksuel handling eller aktivitet:
- – som barnet ikke kan forstå, eller ikke er modent nok til at give samtykke til
- – der krænker barnets integritet
- – hvor den krænkende part udnytter barnets afhængighed til den voksne eller egen magtposition ift. barnet
- – der tager udgangspunkt i den voksnes behov
Et seksuelt overgreb er når et barns personlige grænser bliver overskredet på en seksuel måde. Handlingerne kan i den ene ende af skalaen være blufærdighedskrænkelse (blottelser eller tiltale på seksuel måde) og i den anden ende være når børn udsættes for voldtægt. Imellem disse yderpunkter kan man beskrive mange typer forhold, hvor børns grænser krænkes. Følgerne der kan opstå efter overgrebet kan ligne hinanden, uanset hvilket overgreb det omhandler.
Seksuelle overgreb kan beskrives i kategorier:
Overgreb uden fysisk kontakt mellem barnet og krænkeren. Fx Blive opfordret til noget seksuelt, blive fotograferet helt eller delvist nøgen, se på pornobilleder eller pornofilm sammen med voksne eller se på en person, der blotter sig eller onanerer.
Overgreb med fysisk kontakt mellem barnet og krænkeren. Fx blive kysset eller kærtegnet, befølt på en seksuel måde med eller uden tøj, skulle røre kønsdele hos krænker, få taget tøjet af.
- Overgreb hvor der har været forsøg på eller fuldbyrdet voldtægt.
Kategorierne siger intet om konsekvenserne heraf eller om processen der er gået forud for overgrebet (groomingen) eller om hvor længe overgrebene har stået på. Overgrebets karakter, barnets alder, tidsperspektiv, hvor det skete, barnets opfattelse af overgrebet (barnets ressourcer), relationelle forhold og omgivelsernes reaktion på (afsløringen af) overgrebet har stor betydning for de følger man ser efter et seksuelt overgreb.
Seksuelle overgreb begås i alle samfundslag. Vi ved i dag at seksuelle overgreb påvirker børns udvikling og trivsel på en negativ måde, og kan påvirke mennesker negativt op i voksenlivet.
Sorg er en naturlig del af at miste. Det er en følelse vi alle kommer til at mærke flere gange gennem livet. Sorgen mærkes fysisk og psykisk, og den mærkes forskelligt afhængigt af hvad det er vi mister og hvor meget erfaring vi har med at miste. Når vi mister én vi elsker eller noget som har betydet meget for os, så mærker vi sorgen. Vi kan også miste et venskab, et kæledyr, en kropsfunktion, en evne, en drøm eller noget andet som har haft en særlig værdi for os.
Der findes ingen rigtig måde at sørge på. Uro, søvnløshed, modløshed, vrede og mange forskellige følelser kan opstå i sorgprocessen. Sorg kan føles uendelig og udmattende, og man kan blive efterladt med en masse spørgsmål og fortvivlelse. Men sorg kan også give ro og lettelse, og ændre hele ens tilværelse til noget andet.
Når vi mister én vi elsker, vil sorgen måske aldrig helt forsvinde, men de fleste lærer at leve med den og den vil med tiden være til at bære. Sorgen kan mærkes når ”noget minder os om” – en sang, et billede, en duft, en årstid eller noget andet – som genkalder os mindet, så vi næsten helt fysisk mærker tilstedeværelsen og samtidig manglen på den vi har mistet.
Hos de fleste udvikler sorgen sig over tid og pludselig føles dét som var svært og ulideligt, som en del af vores hverdag. Sorgen bliver en del af os, som noget vi har lært af og lært at leve med og være i. For nogle bliver sorgen alligevel mere kompliceret og sorgen vil ikke ”slippe sit tag”. Sorgen vil gennem årene føles lige så intens som i starten, da personen mistede. Sorgen bliver invaliderende og komplicerede, og påvirker personens funktion i hverdagen. I disse tilfælde vil personen have behov for hjælp.
