Skip to content

Videndeling

Her kan du finde korte beskrivelser af forskellige emner.

Vi bruger ordet ”traume” lidt løst i hverdage. Ofte læser eller hører vi ”det var en voldsom handling, han blev slået og han må være blevet så traumatiseret”, ”det var så traumatiserende, da hun talte sådan til mig”, ”oplevelsen var et stort traume for hende”. Det er næsten som om vi forventer, at når noget alvorligt sker, så skal vi ende med en traumatisering. Men hvornår er noget et traume?

Traume betyder skade eller sår. I den lægelige verden bruger man begrebet traume om fysiske skader efter fx ulykker. I psykologien bruges begrebet traume om en svær oplevelse, som en person har haft. En oplevelse som det enkelte menneske ikke kan mestre. Traumet er en reaktion på en uudholdelig hændelse, der overvælder vores nervesystem.

Ikke alle svære hændelser er traumatiske. Vi oplever mange voldsomme ting gennem livet, som kan være svære at rumme, men gennem bearbejdning, tid og rummelighed, bliver hændelserne til minder om noget svært vi engang har oplevet. Men hvis vi oplever hændelser som er for voldsomme til, at vi som enkeltpersoner kan rumme dem – og der samtidig ikke har været nogle støttende personer tilgængelige for os, som kan trøste og hjælpe os med at bearbejde oplevelse, så risikere vi at hændelsen/oplevelsen, bliver et traume.

Oprindelig handlede tilknytningen om relationen mellem mor og barn – en vinkel der er lidt for simpel i dag, da der ofte er andre end kun mødre involveret i omsorgen for småbørn i dag. I dag er der selvfølgelig også fædre og andre familiemedlemmer, som søskende, bedsteforældre, onkler, tanter osv. involveret i omsorgen for de småbørn i familien.

Tilknytning kan beskrives som det specielle bånd som opstår mellem et barn og barnets vigtigste omsorgsgivere, når omsorgsgiverne er fysisk og følelsesmæssig tilgængelig for barnet, er sensitive overfor barnets signaler og respondere på dem, så barnet føler sig forstået, accepteret og varetaget.

Lige fra vi bliver født knytter vi os til vores omsorgspersoner. Det er indkodet i vores gener at knytte os, at skabe bånd, og det er lige så afgørende for vores overlevelse, helbred, trivsel og funktion i hverdagen, som vores grundlæggende behov som føde, væske, søvn m.m.

Tilknytning handler om, hvordan vi som mennesker bruger bestemte personer til tryghed og beskyttelse i situationer der kan opleves som faretruende. Spædbørn er dybt afhængige af sine omsorgsgivere for at overleve, udvikle sig, trives og fungere.

Når vi taler om tilknytning, så taler vi om forskellige tilknytningsmønstre, trygge og utrygge. Det tilknytningsmønster barnet udvikler, trygt eller utrygt, bliver afgørende for hvordan vi senere i livet som voksne indgår i relationer med andre – for eksempel til en partner, egne børn, arbejdskolleger, chefer og venner.

Trygt tilknyttede børn har omsorgsgivere, der er tilgængelige for dem. Børnene ved, at de altid kan finde sikkerhed hos deres omsorgsgivere – og at de kan blive støttet og trøstet, så snart de har brug for det.

Børn med en utryg tilknytning har ikke oplevet at have forudsigelige omsorgsgivere, som har reageret når barnet har haft brug for tryghed og beskyttelse.

Børn knytter sig til de omsorgsgivere som tager sig af det. Børn knytter sig uanset om dette mønster er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt, altså om barnet kan stole på, at dets omsorgsgivere er der for dem eller ej. Tilknytningsmønsteret danner grundlag for hvordan barnet senere hen vil møde omverden – med tillid eller mistillid.

Følelser er vores kompas i livet – de fortæller os hvad der føles rigtigt og forkert, hvad vi kan lide og ikke kan lide, og hvilken retning vi skal følge.

Vi fødes med følelser, men som spædbørn er vi ikke bevidste om dem. Vi lærer først at blive bevidste om vores følelser i samspil med vores omsorgsgivere. Spædbørn kan godt mærke hvad der føles godt og ikke godt, men de er ikke i stand til at udtrykke det endnu.

Børn opsøger samspil hvor deres følelser bliver spejlet. Det er disse samspil der lærer børn at mærke egne følelser, kategorisere dem og til sidst udtrykke dem. Hvis vi ikke spejler børns følelser, så lærer børn ikke at kategorisere dem. Børnene vil ikke kunne genkende følelserne hos sig selv senere i livet og vil ikke have et sprog for følelserne.

At kunne regulere sine følelser er ligeså vigtigt som at kunne mærke dem og give udtryk for dem. Vi bruger følelser til at præcisere hvad det er vi gerne vil. Hvis nogen overskrider vores grænser, mærker vi det og skal kunne sige fra overfor dette. Vi bruger vores tone, krop og mimik til at vise hvordan vi har det eller hvad vores intention er. Det kan også handle om andre følelser som glæde, overraskelse, tristhed osv. Følelserne kan gradbøjes og føles mere intense på forskellige tidspunkter. Følelserne kan kombineres og give en helt tredje følelse.

Mentalisering handler om mentale tilstande hos os selv og andre. Dvs. at opfatte egne og andres følelser, og forstå intentionerne bag egne og andres handlinger.

Mentalisering hjælper os med skabe sammenhæng og mening i den interaktion vi har med andre mennesker. Vi mentaliserer hver dag, bevidst og ubevidst. Mentalisering skaber forbindelse til andre. Vi kan justere på de relationer vi har til andre mennesker og på ny prøve at forstå hvorfor de, og vi selv, tænker, siger, føler og handler som vi gør. Når vi gør alt det sammen, så mentaliserer vi.

Mentalisering er ikke noget vi kan fra fødslen af. Vi er alle født med forudsætninger for at kunne lære at mentalisere, men mentalisering læres først i samspil med andre. I begyndelsen er vi helt afhængige af, at andre spejler os og hjælper med at regulere os følelsesmæssigt. Det betyder jo også, at vi hvis vi ikke har nogen til at spejle vores følelser og hjælpe os i vores udvikling, så påvirker det udviklingen af vores evne til mentalisering – om vi kan forstå vores egne og andres følelser og intentionerne bag dem.

Mentalisering udvikler sig ikke hos alle og det kan skyldes forskellige forhold i opvæksten som fx omsorgssvigt eller manglende tilknytning til omsorgsgiver. Men det kan altid læres. Mentalisering kan læres gennem hele livet. Det betyder også, at børn og unge, der ikke er vokset op i et støttende og trygt miljø, stadig kan lære at mentalisere, hvis de indgår i mentaliserende omgivelser.

Advarsel – dette afsnit indeholder beskrivelser af seksuelle overgreb.

Definitioner af seksuelle overgreb kan være forskellige. Politiet og retssystemet benytter nogle juridiske begreber som har betydning for deres arbejdsområde. Andre regi fokuserer måske mere på de psykosociale forhold omkring overgrebet. Jeg benytter denne: Et seksuelt overgreb er en seksuel handling eller aktivitet:

  • – som barnet ikke kan forstå, eller ikke er modent nok til at give samtykke til
  • – der krænker barnets integritet
  • – hvor den krænkende part udnytter barnets afhængighed til den voksne eller egen magtposition ift. barnet
  • – der tager udgangspunkt i den voksnes behov

Et seksuelt overgreb er når et barns personlige grænser bliver overskredet på en seksuel måde. Handlingerne kan i den ene ende af skalaen være blufærdighedskrænkelse (blottelser eller tiltale på seksuel måde) og i den anden ende være når børn udsættes for voldtægt. Imellem disse yderpunkter kan man beskrive mange typer forhold, hvor børns grænser krænkes. Følgerne der kan opstå efter overgrebet kan ligne hinanden, uanset hvilket overgreb det omhandler.

Seksuelle overgreb kan beskrives i kategorier:

Overgreb uden fysisk kontakt mellem barnet og krænkeren. Fx Blive opfordret til noget seksuelt, blive fotograferet helt eller delvist nøgen, se på pornobilleder eller pornofilm sammen med voksne eller se på en person, der blotter sig eller onanerer.

Overgreb med fysisk kontakt mellem barnet og krænkeren. Fx blive kysset eller kærtegnet, befølt på en seksuel måde med eller uden tøj, skulle røre kønsdele hos krænker, få taget tøjet af.

  • Overgreb hvor der har været forsøg på eller fuldbyrdet voldtægt.
  •  

Kategorierne siger intet om konsekvenserne heraf eller om processen der er gået forud for overgrebet (groomingen) eller om hvor længe overgrebene har stået på. Overgrebets karakter, barnets alder, tidsperspektiv, hvor det skete, barnets opfattelse af overgrebet (barnets ressourcer), relationelle forhold og omgivelsernes reaktion på (afsløringen af) overgrebet har stor betydning for de følger man ser efter et seksuelt overgreb.

Seksuelle overgreb begås i alle samfundslag. Vi ved i dag at seksuelle overgreb påvirker børns udvikling og trivsel på en negativ måde, og kan påvirke mennesker negativt op i voksenlivet.

Sorg er en naturlig del af at miste. Det er en følelse vi alle kommer til at mærke flere gange gennem livet. Sorgen mærkes fysisk og psykisk, og den mærkes forskelligt afhængigt af hvad det er vi mister og hvor meget erfaring vi har med at miste. Når vi mister én vi elsker eller noget som har betydet meget for os, så mærker vi sorgen. Vi kan også miste et venskab, et kæledyr, en kropsfunktion, en evne, en drøm eller noget andet som har haft en særlig værdi for os.

Der findes ingen rigtig måde at sørge på. Uro, søvnløshed, modløshed, vrede og mange forskellige følelser kan opstå i sorgprocessen. Sorg kan føles uendelig og udmattende, og man kan blive efterladt med en masse spørgsmål og fortvivlelse. Men sorg kan også give ro og lettelse, og ændre hele ens tilværelse til noget andet.

Når vi mister én vi elsker, vil sorgen måske aldrig helt forsvinde, men de fleste lærer at leve med den og den vil med tiden være til at bære. Sorgen kan mærkes når ”noget minder os om” – en sang, et billede, en duft, en årstid eller noget andet – som genkalder os mindet, så vi næsten helt fysisk mærker tilstedeværelsen og samtidig manglen på den vi har mistet.

Hos de fleste udvikler sorgen sig over tid og pludselig føles dét som var svært og ulideligt, som en del af vores hverdag. Sorgen bliver en del af os, som noget vi har lært af og lært at leve med og være i. For nogle bliver sorgen alligevel mere kompliceret og sorgen vil ikke ”slippe sit tag”. Sorgen vil gennem årene føles lige så intens som i starten, da personen mistede. Sorgen bliver invaliderende og komplicerede, og påvirker personens funktion i hverdagen. I disse tilfælde vil personen have behov for hjælp.

Vold

OBS- dette afsnit indeholder beskrivelser af vold.

Følgende beskrivelser er lavet for et krisecenter for kvinder og børn. Beskrivelserne tager derfor udgangspunkt i kvinder. Langt størstedelen af mennesker der udsættes for vold i relationer er kvinder. Det skal dog pointeres, at mænd også udsættes for vold og oplever vold i relationer.

Vold kan defineres som ”Enhver handling rettet mod den anden person, som gennem handlingen skader, smerter, skræmmer eller krænker og får personen til at gøre noget mod sin vilje, eller stoppe med at gør en noget, som personen gerne vil”. Denne definition er udarbejdet af den norske psykolog og psykoterapeut Per Isdal, som har været med til at stifte Alternativ Til Vold (ATV), hvis arbejde fokusere på behandling for og kompetenceudvikling i fht. vold i nære relationer.

Vold har mange former og mange konsekvenser for den som udsættes for den. Nedenfor finder du en beskrivelse af forskellige former for vold.

Fysisk vold er, når en person påfører fysisk skade eller smerte på en anden person.

Mange tænker, at vold er noget fysisk. Men vold er mere end et blåt øje. Det har mange ansigter, hvoraf nogle er mere synlige end andre.

Fysisk vold kan bruges til at tvinge en partner eller en anden i en nær relation til at gøre noget eller til at underkaste eller isolere sig. Der findes mange motiver og former for fysisk vold, men følgende eksempler er ikke ualmindelige, når der er vold i et parforhold:

  • – Slå med flad hånd
  • – Stikke med kniv eller anden genstand
  • – Fastholde
  • – Ruske
  • – Rive i hår
  • – Give lussinger
  • – Slå med knytnæve
  • – Sparke
  • – Skubbe op ad en væg
  • – Tage kvælertag
  • – Lave brændemærke med ild eller med cigaret
  • – Forhindre en anden person i at sove eller spise


Begrebet dækker altså over alt fra lussinger, slag, isolation, fastholdelse, indespærring og til det at forhindre andre i at få opfyldt fysiske behov så som at spise og sove til vold af så grov karakter, at den har døden til følge. Fysisk vold sker ofte i kombination med andre voldsformer.

Psykisk vold er, når en person gentagne gange truer, krænker og dominerer en anden, så denne person lever med utryghed og frygt, som over tid nedbryder selvværdet.

Psykisk vold kan man ikke umiddelbart se skaderne fra, og derfor er det svært både for den voldsudsatte og for udenforstående at vide, hvornår der foregår psykisk vold.

Psykisk vold handler typisk om, at voldsudøveren systematisk truer, krænker eller nedgør sin partner. Lader jalousi tage overhånd. Det kan være at blive latterliggjort, ydmyget, udsat for gentagen kritik, overvåget og isoleret. Truslerne fylder ofte meget i den psykiske vold. Fx trusler om fysisk vold, mishandling, selvmord eller at børnene vil blive bortført eller skadet.

Udøveren sætter spørgsmålstegn ved den udsattes dømmekraft og handlinger. Dermed nedbrydes den voldsudsattes selvtillid og selvværd gradvist.

Den der udsættes for vold er bevidst om, at volden kan opstå igen, og al adfærd personen gør sig, bliver for at undgå at blive udsat for ny vold. Man ved at volden kan ske igen, også selvom det måske er længe siden sidst eller ”kun” er sket nogle gange. Man kan derfor sige, at den latente vold kan opleves som den mest dominerende form for vold, da bevidstheden om hvad som kan ske, hele tiden er der.

Latent vold skal ses i lyset af, at vold mod kvinder udøves for at kontrollere kvinden, og ofte foregår volden skjult og usagt. Kvinden gør meget i hverdagen for at beskytte sig selv – og sine børn – mod volden. Den latente vold kommer til at styre kvindens adfærd. Den latente vold er der konstant og kvindens strategier og adfærd i hverdagen er til for, at undgå ny vold (hvilket også er en medvirkende forklaring til ”hvorfor hun ikke bare er gået”). Det betyder samtidig at kvinden begrænses i andre aktiviteter og gøremål, da hun konstant er på vagt. Ofte tilsidesætter kvinden egne ønsker og interesser.

Den latente vold kan være tilstede selvom der ikke er nogen aktiv vold i gang. Men kvinden (og børnene) ved, at voldshandlingen kan ske igen.

Digital vold er vold der rammer enkelte mennesker eller grupper af mennesker på internettet.

Digital vold er et kæmpe område og kan indbefatte mange ting. Fx kan det omhandle chikane, at få blottet sine privatoplysninger (doxing) og billeder på de sociale medier uden samtykke hertil, afpresning, grooming, trusler, catfishing, hacking, identitetstyveri, billede-manipulation, hævnporno og meget andet.

Digital vold er nemt at skjule og derfor trives den digitale vold desværre også. Handlingerne kan udføres af personer man kender og ikke kender, og kan forekomme i det private og gennem arbejdslivet.

Konsekvenserne af digital vold kan være de samme som hvis man udsættes for fysisk vold, præcis som vi kender det fra psykisk vold.

Stalking er en ensidig kontakt fra en person mod en anden. Den person der udsættes for kontakten ønsker ikke denne kontakt og respondere ikke og gengælder ikke kontakten. For at der er tale om stalking, skal der ses et mønster af flere kontaktforsøg, som opleves uønsket, grænseoverskridende og intimiderende, for den der udsættes for adfærden. Den udsattes netværk kan også blive udsat for trusler fra den som stalker.

Stalking kan også være cyber stalking (digitalt). Stalking kan fx være overvågning, uønskede telefonopkald, SMS, mails, rygtedannelse. Herunder forfølgelse, fysisk opsøgen, trusler, hærværk på udsattes ejendele o.lign.

Økonomisk vold er en form for vold, hvor du bliver frataget retten til at styre din egen økonomi. Økonomisk vold kan foregå på flere måder. Det kan eksempelvis være:

  • – nægtet adgang til din egen konto.
  • – frataget din løn og må bede om lommepenge fra din partner.
  • – blive tvunget til gældsættelse.
  • – overvågning og kontrol af NemID/MitID, penge, konti og økonomi
  • – nægte en anden adgang til at tjene sine egne penge
  • – tvinge en person til at aflevere sine tjente penge
  • – tvinge en person til modydelser for få adgang til sine egne penge
  • – bruge fælles børn som en arena for økonomisk (og juridisk) magt 
  • – gældsætte et andet menneske uden dennes kendskab


Økonomisk vold er, når en person udnytter en anden person økonomisk eller fratager en anden person den økonomiske frihed. Partnervold og social kontrol handler ofte om at have magten, og her spiller den økonomiske magt ind i det samlede billede. Uden adgang til sin egen økonomi er man frataget langt de fleste af sine muligheder. En enkelt handling inden for økonomisk vold kan se ‘uskyldig ud’, men ofte er den en del af et større mønster i den psykiske vold. Det er ikke ulovligt, at udlevere koden til sit NemID/MitID til fx sin partner, men man risikerer, at ens partner misbruger informationerne til fx at berige sig selv eller misbruge den økonomiske indsigt i et spil om at udøve magt over en selv og evt. sine børn.

Seksualiseret vold er, når en person direkte eller indirekte tvinger en anden person til seksuelle handlinger eller udsætter en anden person for uønsket seksualiseret adfærd eller sprog. 

Begrebet dækker alt fra at blive seksuelt krænket, ufrivilligt at blive gjort til genstand for afsenderens seksualiserede adfærd eller sprog, nedgjort seksuelt, blive filmet uden indvilligelse, blive seksuelt mishandlet, få lagt intime billeder på nettet, til forsøgt eller gennemført voldtaget. 

At blive udsat for voldtægt og seksualiseret vold kan have alvorlige psykiske konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at få hjælp og tale med nogen om det, man har oplevet.

Seksualiseret vold er et begreb, som kan dække over mange forskellige uønskede seksuelle og seksualiserende handlinger. Det kan for eksempel være, at:

  • – Du bliver tvunget til sex.
  • – Du bliver seksuelt udnyttet, mens du er fuld.
  • – Du bliver seksuelt udnyttet, mens du sover.
  • – Personen ikke stopper under sex, selvom du har bedt om det.
  • – Du bliver plaget om sex og føler, at du skal bevise personen, at du elsker han/hun ved at have sex.
  • – Du bliver rørt på din krop mod din vilje.
  • – Du bliver kaldt nedværdigende seksualiserende ord, som får dig til at føle dig som en genstand.
  • – Du bliver filmet eller fotograferet i en intim situation, selvom du ikke har sagt eller vist lyst til det.
  • – Du får delt intime billeder af dig selv.
  • – Du bliver manipuleret eller presset til at sende seksuelle billeder eller video af dig selv.


Samtidig er det vigtigt at vide, at voldtægt og andre former for seksualiseret vold ikke kun sker mellem personer, som ikke kender hinanden. I størstedelen af overgrebene kender offer og gerningsperson hinanden, enten som nuværende eller tidligere partner, ven/bekendt eller familiemedlem. Da mange voldtægter og seksuelle overgreb bliver begået af en person, som offeret kender i forvejen, især en partner eller ven, sker de fleste overgreb enten i offerets eller gerningspersonens hjem.

Materiel vold er ikke rettet mod dig som person, men i stedet mod dine private ejendele. Du kan være udsat for materiel vold, hvis:

  • – Din partner eller en anden begynder at smadre ting, som har stor betydning og værdi for dig.
  • – Personen river i og ødelægger dit tøj eller smider dine ejendele ud fordi, I går fra hinanden.
  • – Du bliver nægtet adgang til dine personlige ejendele.


Når en person udøver materiel vold, er hensigten tit at krænke eller skræmme dig. Personen kan også bruge materiel vold til at få dig til at gøre ting, som du ikke har lyst til, for ellers vil dine ejendele blive ødelagt.

Det karakteristiske ved materiel vold er, at det oftest er den udsattes ting, og sjældent voldsudøvernes egne, eller et pars fælles ejendele, der bliver ødelagt eller forhindret adgang til. Det kan være yndlingsblusen, der klippes i stykker, et særligt arvestykke eller en computer, der smadres. Det kan også være, at man forhindres adgang til nogle særlige ting fx nøglen til sin bil, eller at børnenes yndlingstøj eller skoletaske igen ikke er kommet med retur efter et samvær hos voldsudøveren.

Vold giver ar på krop og sjæl – uanset hvilken form for vold man udsættes for.

Hvor den fysiske vold kan ses med det blotte øje, kan den psykiske vold give dybe ar og skader på den voldsudsattes selvværd, samt påvirke individets helbred og generelle trivsel i en negativ retning.

Konsekvenserne af vold afhænger af mange forskellige forhold, som fx hvilken type vold man udsættes for, hvor hyppigt man har oplevet volden, hvilke ressourcer man har med sig, hvilke hjælpeforanstaltninger man har mødt (eller ej) m.m.

Lever man i en relation med vold, bliver volden langsomt en del af hverdagen. Volden bagatelliseres af både voldsudøver og voldsudsat og langsomt bliver vold en normal del af hverdagen. Dette kan have store konsekvenser for den voldsudsatte på kort og langt sigt.

Voksne som udsættes for vold kan opleve søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, angst, depression, PTSD, lavt selvværd, misbrugsbrugsproblematikker og andet. Andre symptomer som isolation, selvbebrejdelser, skam og skyldfølelser kan også vise sig. Voksne som udsættes for vold kan få svært ved at passe et arbejde, hvilket både påvirker den enkelte person, og muligvis familiens, økonomiske situation. Nogle mister måske sit arbejdet, og den generelle trivsel i hjemmet påvirkes (mangel på mad, husleje, tøj osv.). Konsekvenserne kan være mange og viser sig forskelligt hos mennesker.

De voksne der udsættes for vold kan ligeledes have svært ved at udfylde en forældrerolle positivt, hvilket påvirker børnenes udvikling og trivsel. Volden påvirker ikke kun den som udsættes, men også personens relationer og det omkringliggende samfund.

Vold kan have samme effekt på personer som overværer eller overhører volden, som den har for personen der udsættes direkte for volden.

Børn der lever i et hjem med vold, mærker og observere at der er vold i hjemmet, uanset om de er direkte eller indirekte påvirket af det. Børn aflæser hurtigt de voksnes kropssprog, stemmeleje, stressniveau og blikke. Og vi ved i dag, at være vidne til vold er ligeså skadeligt som selv, at blive udsat for fysiske vold.

Konsekvenserne af vold hænger sammen med flere forhold. Hvilken form for vold der er tale om, hvor hyppig og voldsom har den været. Hvem har begået volden? Hvilke ressourcer har barnet med sig? Hvad er barnets alder? Barnet modenhed og modstandskraft? Hvordan er volden taklet fra de voksne omsorgsgiveres side?

Børn reagerer meget forskelligt på vold i relationer. Børn kan reagere fysisk, psykisk, følelsesmæssigt eller adfærdsmæssigt. De kan lukke sig inde i sig selv eller reagerer ud mod sine omgivelser. Nogle børn gør skade på sig selv, andre på sine relationer og omgivelser, enkelte reagerer næsten ikke. Det er meget individuelt. Men det man kan sige er, at barnet reagerer normalt på unormale omstændigheder.

Man skal være opmærksom på om barnet pludselig ændre adfærd eller viser tegn på at være voldsudsat. Dette kan være hvis barnet har blå mærker, ondt i hovedet eller maven, har smerter eller spiser ikke; virker barnet utryg (fx ved bestemte personer eller situationer), ængstelig, trist eller har separationsangst; gør barnet skade på sig selv eller andre, har barnet svært ved at koncentrere sig og har barnet svært ved at styre sine følelser, så skal vi være ekstra opmærksomme på hvad som sker i barnets liv. Disse symptomer kan også opstå når der sker andre ting i barnets liv.

Har du mistanke om eller kendskab til, at et barn bliver udsat for vold, skal du underrette din kommunen herom (find information på din kommunes hjemmeside). Alle mennesker har underretningspligt.

I Grønland kan du anmelde vold til politiet på tlf.: 701448.

Kærestevold er vold mellem unge kærester i alderen 16-24 år (danner.dk).

Volden kan variere mellem fysisk, psykisk og seksuel vold (herunder latent vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold og stalking). Kritik, ydmygelse, jalousi eller trusler; at blive slået eller holdt tilbage, blive tvunget til seksuelle aktiviteter, modtage eller få delt SMS’er og billeder/film som man ikke ønsker, at blive kontrolleret eller forfulgt, er alle sammen udtryk for voldelig adfærd.

Vold kan forekomme i alle forhold uanset alder, men al for mange unge lever med kærestevold, og flere søger ikke hjælp eller taler med andre om deres oplevelser. Alle mennesker har ret til at leve et liv uden vold og det er derfor vigtigt, at tale med nogen om dette. Det er ligeså vigtigt for de unges relationer, at spørge ind til, hvis de har mistanke eller viden om, at en ung lever med kærestevold.

Unge der udsættes for vold af sin kæreste, føler måske det er deres egen skyld, at det ikke er så slemt som det ser ud eller kærligheden overgår volden; men vold kan få store og langvarige konsekvenser for de involverede.

Volden påvirker den voldsudsattes trivsel, selvværd og relationelle forhold, og det er derfor vigtigt at søge hjælp til at få volden stoppet i tide. Unge der udsætter sin kæreste (eller andre) for vold kan også få hjælp til at stoppe sin voldelige adfærd.

Det er vigtigt at få unge til at tale om og reflektere over hvad et sundt kæresteforhold er, hvilke værdier de unge vægter i et forhold, samt hvor deres og andres grænser går. På denne måde kan vi hjælpe med at forebygge kærestevold og vold i fremtidige relationer.

Voldsspiralen viser hvordan vold påvirker den voldsudsatte over tid. Den tydeliggøre også hvordan vold i relationer kan blive bagatelliseret og normaliseret af båden den voldsudsatte og voldsudøveren, da volden langsomt bliver en del af hverdagen. Mange har svært ved at forklare hvad det er som sker i relationen, da volden gradvist og langsomt udvikles. Grænserne for det normale skubbes samtidig med voldens alvor og frekvens eskalerer. Den udsatte bevæger sig længere og længere ind i spiralen.

Voldsspiralen kan bruges både for en faglig forståelse af voldens dynamik og som redskab i samtale med den voldsudsatte. For en person udsat for vold kan det tage ligeså lang tid at komme ud af spiralen, som det tager at komme ind i den.

Kilde: Voldsspiralen på grønlandsk og dansk er udarbejdet af bl.a. Krisecenter Dudo i Nuuk.